|
|
Artikel
Opret kommentar til denne artikel
Mølleåens Golf KlubAf Claus Jansson  Formanden har Ordet er i denne uge kommet til Mølleåens Golf Klub, som for første gang i mange år har åbnet op for nye medlemmer. Samtidig er samarbejdet med Hillerød, Værløse og Skovlunde Herlev golfklubber blevet styrket betydeligt med etableringen af den såkaldte firkløver-ordning. Medlemmer af Mølleåens Golf Klub kan for 300 kr. købe et Firekløverkort, som dækker betaling for frit spil - udover weekend og helligdage - på de fire baner i 2010-sæsonen.
Klubben ligger også græs til traditionsturneringen Mølleå Open i 2010 - en turnering der i 2009 blev vundet af Daniel Slott Mogensen fra Ikast Golf Klub. Mølleåens Golf Klub er ligeledes medarrangør af Nordsjælland Open i 2010. Turneringen spilles fra den 11.-13. august. Med en præmiesum på 200.000 kr. hører turneringen til en af landets største amatørturneringer. Se mere om arrangementet her. Teetime giver nu ordet til formand Sven Krogstrup.
Teetime (T): Beskriv med få ord din golfklub.
Formand (F): Vi har et godt socialt liv i vores klub, f.eks. er dame- og herre-klubben blandt landets største. Vores elite- og juniorafdeling arbejder målrettet både på at opnå gode resultater og et godt kammeratskab. Klubbens medarbejdere - på banen, i sekretariatet og i restauranten - gør hvad de
kan, for at det bliver en god oplevelse for dig at komme i Mølleåens Golf Klub.
(T): Hvad er det bedste ved netop din klub?
(F): Den sociale ånd der hersker i klubben. Flere end 100 frivillige støtter op om klubben. Den afslappede stemning. Vi har et godt samarbejde med vore 4 naboklubber Hillerød, Værløse og Skovlunde Herlev, og kan spille gratis på hinandens baner mod et mindre årsgreen-fee.
(T): Hvorfor ville du være formand?
(F): Det ville jeg heller ikke, men sad som næstformand og klubbens juridiske rådgiver, da vor hidtidige formand ønskede at trække sig. Jeg ser en spændende udfordring i ledelsesarbejdet i klubben med at få de forskellige interessenter til at spille godt sammen, særligt her under finanskrisen, hvor ens evner som virksomhedsleder bliver udfordret.
(T): Hvornår begyndte du selv at spille golf?
(F): Jeg begyndte at spille golf ret sent i min sportslige karriere, som så mange andre tidligere sportsfolk i andre idrætsgrene. Jeg startede som 52-årig i 1995 i Mølleåen.
(T): Hvad er dit handicap?
(F): Mit handicap er 15.0 og har ligget på det niveau mest af den tid jeg har spillet golf. Jeg håber stadig på at kunne blive lidt bedre.
(T): Hvor tit spiller du selv golf?
(F): Jeg spiller 2 - 3 gange i sæsonen. I vintertiden bliver det lidt mere sporadisk og vejrafhængigt.
(T): Hvilken betydning har finanskrisen haft for din klub?
(F): Ventelisten kørt i bund. Banker vurderer golfklubber som større risici med deraf følgende rentestigninger. Større fokus på udgiftsbegrænsninger med deraf følgende nedskæringer på visse områder. Banen har stadig højeste prioritet. Vores samarbejde med vore naboklubber er delvist inspireret af finanskrisen og behovet for økonomiske synergieffekter ved et godt samarbejde.
(T): Har du en kommende Thomas Bjørn/Iben Tinning i din klub?
(F): Christian Gløth er vores største talent pt.
(T): Hvis du fik et ønske til din klub, hvad skulle det så være?
(F): Vanding af fairways, bedre trænings faciliteter og at den også blev 100 år.
(T): Hvordan ser din klub ud om ti år?
(F): Endnu bedre bane; Omklædningsrum renoveret, større restaurant, par 3 bane og bedre træningsfaciliteter.
Opret kommentar til denne artikel
Vind tur fantastisk tur til Gleneagels i Skotland hvor ET spiller i august og spil King og Queen Course2. februar 2010 08:02
Nyhedsarkiv
|
|