Please install minimum flash player 7
Download at www.adobe.com
Please install minimum flash player 7
Download at www.adobe.com
Danmarks største online golfportal
Tilmeld nyhedsmail

Artikel

Opret kommentar til denne artikel

Baneanmeldelse Søllerød Golfklub

Vores tur til Søllerød var henlagt til en dejlig solskinsdag i september med vejr og temperaturer, der mindede om sommer, og som i skrivende stund synes alt for langt væk.

Når man ankommer til Søllerød fra Helsingørmotorvejen, tror man, at det er en fejl: Det er som om man kører ind i et villakvarter, men pludselig ligger den der, og man må sige, at det at komme til og fra Søllerød Golfklub kunne knap være nemmere.

Fra parkeringspladsen er der måske 20 skridt ind til klubhuset. Klubhuset huser desuden en relativt velassorteret pro shop samt restaurant, og byder i øvrigt på trådløst internet - en glimrende feature. Vi havde booket tid via Golfbox, og efter at have bekræftet og indløst green fee, gik turen ud til putting greenen. Det er måske ikke fair at kalde det en tur, da den ligger lige udenfor klubhuset. Putting greenen er stor og med masser af huller, og byder på rige muligheder for at blive skarp med putteren.

Fra putting greenen gik vi videre til Søllerøds indspils green for at træne lidt chip og bunkerslag. Indspils green er, belejligt nok, beliggende midtvejs mellem klubhus og drivingrange. Der er en green at spille ind til, to bunkere, og mulighed for at træne chipslag på op til ca. 30-40 meter (hvis ikke længere - vi skridtede ikke af). Vil man træne længere indspil har Søllerød en lille 9 hullers par 3 bane, der ligger samme sted.

Fra indspils green gik vi til drivingrange, som er fin. Den er flad og med masser at sigtepunkter. Eneste minus er længden. Den er kun ca. 220-230 meter lang, og da pro'erne brugte den anden ende til undervisning, turde vi ikke rigtig fyre driveren af. Folk deroppe fortalte os, at golfklubben ejer et stort stykke jord bag rangen, og der er intet de hellere vil en at gøre den længere, men der foregår vist (og har vist forgået længe) en tvist med nogle fredningsmyndigheder. Vi kunne ikke se nogen truede arter derinde, og som golfspillere synes vi jo selvfølgelig, at den græsmark var noget nær perfekt til drivingrange. Ærgerligt for klubben, at det ikke vil gå i orden - det kunne blive en noget nær perfekt drivingrange.

Tilbage til banen. Første tee ligger lige ved siden af klubhuset, men afskærmet af et tykt buskads, så man ikke forstyrres af folk på terrassen ved restauranten, eller af dem på putting greenen. Noget andet Søllerød har, som visse andre klubber kunne lære lidt af, er et dejligt stort og tydeligt ur som kan ses både fra putting greenen og første tee. Man er ikke i tvivl om hvornår man skal ud.

Banen ligger i et stykke natur som er svær at beskrive. Faktisk er det utroligt, at man så tæt på København har så smukt et stykke natur. Terrænet er meget kuperet, og det sætter da også sit præg på banen. Op til flere gange måtte vi stoppe op og stirre på den betagende udsigt og ikke mindst nogle af de huse der ligger rundt omkring. De er ganske vist få, men til gengæld ligger de jo fantastisk.

Det ville være omstændigt at beskrive samtlige huller på Søllerød Golfbane. Vi vil derfor sige noget generelt om banen. For det første er den meget kuperet. Der er rigtig mange blinde slag, og som første gangs besøgende er det naturligvis noget af en udfordring - ikke mindst for bentøjet. En baneguide er et absolut must første gang du spiller denne bane, og du skal også være klar til at slå mange slag fra uphill eller downhill lies. Banen er 5913 meter /par 72 fra gul tee, og skruet sammen på den klassiske facon med fire par 5 huller, ti par 4 og fire par 3, og hver sløjfe par 36. På denne bane er der ikke to huller der er ens. På trods af kun at have spillet den en gang kan vi begge huske stort set alle hullerne, og det er helt klart fordi de så tydeligt adskiller sig fra hinanden. 

De fire par 5 huller er af varierende længde. Tre af dem er så korte, at de for den gode golfspiller kan nås i to, mens hul 13 med sine 515 meter nok kun kan nås i to af de færreste. Hvad de tre huller "mangler" i længde opvejes dog rigeligt af udfordringer enten i banens layout eller omkring greens. På banens første par 5, som er hul 1, vil man IKKE for langt, og kommer man for langt i højre i andetslaget lurer der en OOB. Hul 8 har en meget skrånende fairway visse steder, og her er det et must at kunne slå en draw (højre hånd). Greenen ligger hævet højt over resten af hullet. Også her er OOB men denne gang i venstre.

Hul 13, det tredje par 5, er som sagt 515 meter langt, og her er det klogt at lægge op. Sidste par 5 er hul 15. Man slår sit drive ud over en bakke, og kommer man langt nok frem hjælper bakken meget på længden. Denne green kan "nemt" nås i to, men beskyttes i den grad af vand rundt omkring. Dette hul kunne være et bud på et signaturhul, men omvendt er der så mange huller, der virkelig er så smukke og så udfordrende, at Søllerød må siges at have mange signaturhuller.

Par 4 hullerne byder på et godt miks af lange huller og korte huller. Længst er hul 7 med sine 412 meter, og kortest hul 12 med 260 meter (vi bliver nødt til at nævne, at den ene af skribenterne faktisk drivede dette hul og holede puttet for en eagle!). Par 3 hullerne er alle sammen dejligt lange. Det er skribenternes opfattelse, at der er alt for mange 120 - 130 meters par 3 huller her til lands, og Søllerøds på henholdsvis 137, 162, 167 & 186 meter er dejligt velkomne.

Søllerød byder ikke på nogle deciderede transporthuller (det skulle måske være hul 12, som ikke helt holder samme høje standard som resten), og det kuperede landskab er med til at gøre hvert eneste hul til en stor udfordring.

Tilbage er at konkludere, at Søllerød Golfklub er en fantastisk udfordrende bane, som ligger i et usædvanlig smukt stykke natur. Der er meget kuperet, så vær forberedt på blinde slag og slag fra skæve lies. Vi kan på det kraftigste anbefale at købe en baneguide i klubhuset, da visse af hullerne er umulige at overskue fra teebox'en. Der er desuden fire huller hvor der skal ringes med en klokke af bolden foran inden man kan slå. Det er også et must at vide på forhånd.

Vi må desuden konkludere, at Søllerød med fordel kan spilles mere end én gang. Vi oplevede i hvert flere gange at få en eller anden form for aha-oplevelse når vi kom længere frem på hullet... "havde jeg vidst dette, ville jeg ikke ha'..." - I kender nok følelsen.. 

Klik her for at gå til Søllerød Golfklubs hjemmeside

Klik her for at gå tilbage til Baneanmeldelser

Opret kommentar til denne artikel

Proark Golf Møn - Vi kommer gerne igen
Odense Golfklub
Gilleleje Golfklub
Kalundborg Golfklub
Dejlige Sønderjylland
Ledreborg Palace Golf
Varde - dejlig bane og stor gæstfrihed
Comwell Kellers Park
Vind Pro-Am hold på ECCO Tour - læs mere og deltag

12. oktober 2009  15:10

     

Nyhedsarkiv

14.10.2009 07:30Nyt topresultat til landsholdsspiller i USALæs nyheden
13.10.2009 21:47Megastjerne vært på PGA TourenLæs nyheden
13.10.2009 18:15LPGA-stjerne udfordre danskereLæs nyheden
13.10.2009 15:52Sorø - hår på brystet og baller af stål!Læs nyheden
13.10.2009 11:26Ved en skillevejLæs nyheden
13.10.2009 10:59Underholdende og udfordrende golf i AalborgLæs nyheden
13.10.2009 10:24Kort nyt tirsdagLæs nyheden
13.10.2009 08:00Formanden har ordetLæs nyheden
12.10.2009 18:25Kaptajnerne delte i portenLæs nyheden
12.10.2009 18:01Fornem hæder til dansk spillerLæs nyheden
12.10.2009 14:28Anders i det gode selskabLæs nyheden
12.10.2009 12:46Hvem er bedst?Læs nyheden
12.10.2009 11:30Kort nyt mandagLæs nyheden
12.10.2009 10:54Proark Golf Møn - Vi kommer gerne igenLæs nyheden
12.10.2009 10:14Vinder-tip i MadridLæs nyheden
12.10.2009 09:41Presidents Cup roundupLæs nyheden
12.10.2009 07:30Seve i bedringLæs nyheden
11.10.2009 23:32Simply the bestLæs nyheden
11.10.2009 20:17Singlerne godt i gangLæs nyheden
11.10.2009 18:09McGowan vandt fra spidsLæs nyheden