|
|
Artikel
Opret kommentar til denne artikel
Harrington går efter sejrenAf Claus Jansson  Irlands Padraig Harrington er en travl mand i øjeblikket. Netop hjemvendt fra USA, stiller han op i denne uges turnering på europatouren, Alfred Dunhill Links Championship.
Selv om den tredobbelte Majorvinder ligger på en beskeden 21. plads på Race to Dubai-ranglisten, har den sympatiske irer ikke opgivet håbet om at slutte øverst på indtjeningslisten i 2009.
At dømme efter spillet i USA vil det være dumt af de førende europæiske spillere at undervurdere Harrington, som ser ud til at have ramt topformen på det helt rigtige tidspunkt for at komme i betragtning til en topplacering.
På PGA Touren sprang han således fra en plads som nummer 130 helt op på en 6. plads på FedEx Cup-ranglisten på bare en måned.
- Jeg har fem turneringer til at nå mit mål, siger Harrington til europatouren. Men jeg er nok nødt til at vinde to turneringer og håbe på, at tingene flasker sig for mig.
At han har brug for netop det, viser Race to Dubai-ranglisten med al tydelighed. Harrington er over 1 mio. euro efter nummer et på den liste, Tysklands Martin Kaymer. Med en sejr i Skotland vil den margin blive halveret, så mon ikke Harrington går benhårdt efter at vinde sin tredje Dunhill Links Championship. Han putter i hvert fald ikke sit lys under en skæppe.
- Denne turnering ligger godt til mig og er derfor en af mine bedste chancer for at komme tilbage i topstriden. Harrington slår ud som sidste mand på Carnoustie sammen med den forsvarende mester Robert Karlsson kl. 11.23, lokal skotsk tid. Harrington vandt som bekendt sin første British Open netop her tilbage i 2007.
Følg Dunhill Links Championship direkte på VIASAT Golf fra torsdag til søndag.
Opret kommentar til denne artikel
Vind Pro-Am hold på ECCO Tour - læs mere og deltag1. oktober 2009 08:10
Nyhedsarkiv
|
|