Loading

Skrevet af Martin Verwohlt 07:07 1-06-2012

VIDEO: MCILROYS 4-DOBBELTE BOGEY

De fleste golfspillere har på et eller andet tidspunkt måtte notere en 7'er på et par-3 hul - eller nok nærmere streget hullet et par slag inden det kom så vidt. Så på de danske golfbaner er en firedobbelt bogey ikke noget særligt, men når det sker på PGA Touren, skuepladsen for nogen af verdens bedste golfspillere, når det sker for verdensranglistens nr. 2, og når det sker på en så speciel måde som det var tilfældet under første runde af The Memorial, så er det spektakulært.

Når man kigger på stillingen, så ligger McIlroy faktisk pænt til efter en runde i -1, hvilket umiddelbart ikke skriger af dramatik, men kigger man nærmere på scorekortet, så kan man se en forni og en bagni der er lige så forskellige som golf og tennis.

Den firedobbelte bogey blev fulgte op af en bogey og to birdies, og derfor vendte den nordirske krøltop i +3. Ovenpå et par skidte præstationer på det seneste kunne man måske frygte for McIlroys evne til at kæmpe sig tilbage. Dog helt uden grund.

De sidste 9 huller var lige så imponerende som hans 7'er var det modsatte, og med to birdies og en eagle endte det hele med -1, og han er i skrivende stund blot to slag fra top-3.

Det var dog 12. hul (McIlroys tredje), der det næste lange stykke tid vil blive husket. Det 166 meter lange par-3 hul over vand spiller som det 3. sværeste på første runde - nok også takket være McIlroy.

Som de fleste nok kan regne ud, så røg McIlroy en tur i vandet - men ikke på sit første slag. Hvordan det helt præcist gik for sig kan du se i videoen nedenfor. Det kan dog afsløres at McIlroys spillepartnere, Luke Donald og Keegan Bradley, der begge ramte green fra teestedet, fik lov at vente en smule inden Cirque de McIlroy også var på det kortklippede underlag.

I aften fra kl. 21.00 kan du på Viasat Golf og Viaplay.dk se McIlroy spille anden runde af The Memorial. Og mon ikke der kommer billeder af den unge mands revanche mod 12. hul.

NYHEDER

Nyeste blogindlæg

Nyeste blogindlæg