Loading

Skrevet af Peter Damgaard 12:07 2-06-2012

BUBBA FORFULGT AF STALKER

Masters vinderen Bubba Watson siger, at han tidligere på ugen blev forfulgt af en bilist efter, han var vært for en kristen koncert i Columbus, Ohio, hvor der spilles The Memorial. 

Det var hustruen Angie der kørte, men de byttede plads, så Bubba om nødvendig kunne køre igennem nogens have, som han sagde. Han ringede også efter caddien Ted, så han kunne blokere for den bil, der fulgte efter dem, men caddien nåede ikke frem.

- Teddy forsøgte at finde os i sin bil, så han kunne blokere for ham. Når man begynder, at skulle håndtere den slags, og man har et barn, så er det ikke en god situation, sagde Bubba til AP fredag.

--> Læs også: Luke: - Stolt efter et godt år

Bubba kørte en omvej til deres lejede hus, og efter en køretur på 37 min. forsvandt bilen bag dem. Man kan undre sig over, at de ikke ringede til politiet i stedet, og det er derfor uvist, om der vitterligt var nogen, der fulgte efter dem, eller det var en bil som skulle samme vej. 

Men det ændrer ikke på den utrykhed det skabte for familien Watson, og de er ved at købe et hus på det eksklusive Isleworth, hvor Tiger Woods tidligere boede. Der bor også andre golfspillere i det indhegnede område med vagt ved indkørslen. 

- Isleworth er et smukt sted. Jeg behøver slet ikke forlade området og sikkerheden er i top. Vi vil gerne være i et sikkert område, hvor jeg kan spille golf, og derfor vil Isleworth være godt for os, sagde Bubba.

Bubba missede cuttet med to slag i The Memorial, hvor Tiger Woods er på andenpladsen. Anden runde sendes på VIasat Golf og Viaplay.dk lørdag aften fra kl. 18:30.

The Memorial Tournament, leaderboard

Nyeste blogindlæg

Nyeste blogindlæg