Skrevet af Martin Verwohlt 07:15 12-04-2012
- TIGERS OPFØRSEL VAR PINLIG
Den tidligere Ryder Cup kaptajn Paul Azinger er ude med en skarp kritik af Tiger Woods, efter optræden på 16. hul under fredagens runde af The Masters.
For dem der ikke så med, så valgte Tiger, efter et særdeles skidt teeslag på par-3 hullet, at kaste sit 9-jern bagover hvorefter han sparkede til det. Selve slaget gav et spejlæg i bunkeren og en deraf følgende bogey, og nu har opførslen på teestedet medført en voldsom kritik fra en af de mest respekterede spillere på touren.
- Tiger opførsel denne uge var en skændsel imod spillet, imod medlemsskabet på Augusta, lød det fra Paul Azinger i et amerikansk radioshow mandag eftermiddag.
- Jeg blev virkeligt skuffet over at se ham opføre sig på den måde. Han gør sig næppe mere populær med den opførsel, lød kritikken fra Azinger.
Ryder Cup kaptajnen fra 1993, der ellers tidligere har været en af Tigers største støtter på hans vej tilbage mod verdenstoppen, tror at den 14-dobbelte majorvinder er blevet for teknisk i sin tilgang til spillet. At han bekymrer sig for meget om mekanikken i svinget i stedet for følelsen i det.
- Jeg tror hans hjerne er fuld af sving-tanker, ikke sving-fornemmelser. Han tror at han bliver nødt til at vide alt, for at rette det der går galt, men det er ikke dét problemet ligger, fortsætter Azinger.
Der er næppe nogen der så Tiger på Augusta, der kan være uenig i, at han så mere fortvivlet ud end nogensinde før. Således også Azinger.
- Jeg kan på ingen måde sammenligne min karriere med Tiger Woods', men jeg kan sige så meget, at i de 28 år jeg har været professionel, har jeg aldrig været så fortabt som han var derude, lød det fra Azinger, der sluttede af med en hård, men måske meget præcis beskrivelse af Tigers pinlige optrin.
- Han lignede den sydlige ende af et nordvendt æsel!
Bedøm selv herunder.

Comments
Skrevet af Claus Buhl, Thursday 20:58 12-04-2012
- Log in or register to post comments
Paul Azinger "en af de mest respekterede spillere på touren." hvornår er han blevet det???