Skrevet af Mogens Nielsen 16:50 27-05-2012
LINE SLUTTEDE PÆNT
Line Vedel gjorde det glimrende i fjerde runde af UniCredit Ladies German Open Presented by Audi. Med fire birdies og fire bogies blev det en runde i par, 72 og Line avancerede fra en delt 55. plads til en delt 51. plads som slutplacering. Samlet var hun fire over par for turneringen.
---> LÆS OGSÅ: Lørdag på LET og CT
Der blev spænding om sejren. Førerbolden blev overhalet af spillere nedefra, idet både Laura Davies og Anne-Lise Caudal sluttede i 13 slag under par, efter begge havde gået i 67 i sidste runde. Davies med en birdie på sidste hul for at komme op og ligge lige. De to skulle herefter i omspil.
På allerførste omspilshul afgjorde franske Caudal det hele til sin fordel, da hun lavede birdie mod den langtslående englænders par. Udover andelen i præmiesummen på 350.000 euro sikrede Caudal sig en spritny Audi A5 Cabriolet. Rebecca Hudson England fulgte på tredjepladsen to slag efter.
UniCredit Ladies German Open, Slutresultat
