Skrevet af Mogens Nielsen 13:10 26-05-2012
BJØRNS DAG PÅ WENTWORTH
Fra klokken 15:00 kan du på Viasat Golf direkte følge tredje runde af BMW PGA Championship. Skal du vente med at høre om Thomas Bjørns runde til da, skal du nok ikke klikke dig videre til nærværende artikel.
Tv sendingen starter nogenlunde som førerbolden går ud klokken 14:40 med Morrison og Drysdale, mens Donald og Peter Lawrie går ud 10 minutter før i næstsidste bold.
Thomas Bjørn har spillet 13 huller af sin runde og det er desværre slet ikke gået, som han og alle os andre kunne håbe på. Allerede på første hul blev det en dobbeltbogey, men med en birdie på fjerde hul, var danskeren egentlig ganske godt med igen.
Men dobbeltbogey igen på ottende hul efterfulgt af bogies på hver af de tre næste huller og par på 12. og 13. giver en total på seks over for runden og en placering blandt de sidste af de 72 finalister og aktuelt er seks over par totalt fire slag fra den sidste pointgivende placering til verdensranglisten.
Bedst på banen går det for Ian Poulter, der fire slag under par efter 13 huller er avanceret til en delt 17. plads.
---> LÆS OGSÅ: OWGR udsigten
Som nævnt kan du følge turneringen direkte på Viasat Golf fra klokken 15:00 og turnerngens Livescoring kan følges via dette link.
Fuldt referat fra Viasats Golfs kommentatorer kan læses, når alle er i klubhuset efter lørdagens runde.
