Skrevet af Mogens Nielsen 10:18 17-03-2012
UGENS OWGR
Umiddelbart er det en stille uge, hvad angår forskydninger på verdensranglisten. Men årets første Major nærmer sig og er man ikke inde i den allerede, kan en top 50 ugen før Masters starter klare problemet. Det er der en del spillere, der fortsat kan nå med et godt resultat. Dertil er både førstepladsen og flere top 10 placeringer på spil i denne uge, nærmest som sædvanlig.
I USA spilles Transitions Championship på PGA Tour og her er der 58 point til vinderen og point til top 54 og delt. Der er fem top 10 spillere til start. Luke Donald ligger midtvejs på en delt fjerdeplads og kan med en sejr tage førstepladsen på verdensranglisten tilbage, men også kun med en sejr. Jason Day derimod som ni ligger noget nede i feltet og kan finde sig selv dumpet ned som nummer 12 på mandag, hvis ikke han får en del point med sig hjem.
---> LÆS også: Harrington gik kold
For Ernie Els som teetime.dk har nævnt flere gange omkring US Masters, er tiden ved at rinde ud. En sejr i denne uge bringer ham sikkert ind i top 50, en andenplads kan gøre det, men eer næppe nok. Ernie Els ligger på en delt 13. plads og har da også fortsat muligheden.
Hvad angår danskerne, vil Thomas Bjørn, der ikke spiller måske tabe en plads eller to, mens Anders Hansen også uden at spille kan rykke en plads eller endda to frem. Søren Hansen kan spille sig flere pladser frem på verdensranglisten, hvor hans udgangpunkt efter fradrag mv. er en 266. plads. I Open de Andalucia rækker feltets styrke kun til de 24 point, der er til vinderen efter minimumsreglen og med point til og med nummer 27 og delt i slutstillingen. Søren har altså fortsat fra en delt 31. plads behov for at spille sig nogle pladser frem gennem weekenden.
---> LÆS også: Stor fremgang for Søren Hansen
Turneringens vært Jiménez er nede som nummer 51 i verden, men hans plads er sikret i Masters, da han var i top 50 på owgr ved årsskiftet. Teetime.dk følger turneringerne gennem weekenden og opstår der interessante scenarier, vil de blive beskrevet.
