Loading

Skrevet af Peter Damgaard 23:09 15-06-2012

HANSEN OG KJELDSEN FÆRDIGE

Anders Hansen og Søren Kjeldsen er færdige med anden runde af US Open. Desværre bliver det formentlig også deres sidste i dette års turnering, da de begge er langt tilbage i feltet.

Anders Hansen var nr. 24 i +2 efter første runde. Fredag begyndte han på 9. hul med en bogey, og på bag-ni lavede han yderligere fire bogeys. Banens første seks huller er blandt de sværeste, og her lavede Anders to bogeys og en dobbelt-bogey, for en runde i +9. Han slutter i +11 for turneringen, og er pt. nr. 130 i +11.

Søren Kjeldsen begyndte med en birdie på 1. hul, der er banens sværeste, men siden fulgte seks bogeys for en runde i +5. Han slutter i +20 for turneringen, hvilket pt. placerer ham som nr. 154.

Thomas Bjørn er på banen nu, og er +2 efter 3 huller. Som nr. 119 i +10 får han også svært ved at klare cuttet, der er de 60 bedste og lige. Således tyder intet desværre på, at der er danskere med i finalerunderne.

Cuttet forventes pt. at blive +8, så blandt dem der med stor sikkerhed ikke klarer cuttet, er også Rory McIlroy i +10 og Luke Donald i +11.

--> Læs også: Bubba: - Banen er for svær for mig

Jim Furyk gik -1, og det er også hans score for turneringen, så han er er førende i klubhuset. Michael Thompson, der førte efter første runde, er +3 efter 5 huller. Tiger Woods har spillet 3 huller i -1, og han fører pt. turneringen i -2.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte frem til kl. 04, og anden runde genudsendes på Viasat Golf lørdag kl. 16 - 22. Tryk her for at se alle sendetider.

US Open, leaderboard

NYHEDER

Nyeste blogindlæg

Nyeste blogindlæg