Loading

Skrevet af Peter Damgaard 20:13 15-06-2012

SYV DANSKERE JAGTER SVENSKER

Der er svensk føring på ECCO Touren, men syv danskere er blot ét slag efter i Danjord Masters presented by Favrskov Kommune, der spilles på Hammel Golf Klub.

Efter første runde fører svenske Gustav Adell i - 5, og fører foran ti spillere i -4. De ti er Jesper Happel, Knud Storgaard, Daniel Løkke, Kim Wilhelmsen, Daniel Slott Mogensen, Patrick O'Neill og Mads Dam samt svenskerne Krister Eriksson, Pontus Leijon og David Palm.

- Det er dejligt at være med fremme. Jeg har kæmpet meget med mit spil den sidste periode, og det kunne være dejligt med et topresultat og lidt penge på bankbogen. Man skal ramme fairways og greens. Roughen er sej, og den skal man holde sig fra. Men banen er i super god stand, sagde Daniel Løkke til ECCO Touren efter runden. Han har også kategori på Challenge Touren, hvor han har spillet seks turneringer, men kun klaret to cuts.

Jens Dantorp, der vandt både ECCO Tourens Backtee Race to Himmerland rangliste og Nordic League ranglisten sidste år, er blandt fire spillere på en 12. plads i -3.

I de første to runder spiller Dantorp med Lucas Bjerregaard, der fører Nordic League ranglisten i år, og er nr. 34. Tredje mand i den gruppe er Jeff Winther, der fører Backtee Race to Himmerland ranglisten, og han indledte med en runde i +2, så han er nr. 51 og lige udenfor cutgrænsen. Også Mads Vibe-Hastrup har noget at indhente lørdag, da han gik +5 og er nr. 76.

I US Open lavede Alvaro Quiros en albatros i en træningsrunde, og Nick Watney lavede det i første runde. På ECCO Touren holdt man sig ikke tilbage, da David Palm holde sit andetslag fra 245 meter på 10. hul i Hammel.

Martin Beuchert Sørensen fra Trehøje og Martin Tolbøl fra Alssund er bedste amatører som delt nr. 16 i -2. 

Danjord Masters presented by Favrskov Kommune, leaderboard

Foto: ECCO Tour

Nyeste blogindlæg

Nyeste blogindlæg