Loading

Skrevet af Peter Damgaard 15:48 25-05-2012

RÅB, STJÆL OG BYT BOLD

Bortset fra at der måske burdes råbe 'Fore' lidt oftere i professionel golf, så er det sjældent, der råbes på golfbanen.

Det sker dog i aftenens næstsidste program af Tosset med golf hvor de tre finaledeltagere, Malene Qvist, Adam Duvå Hall og Peter Palshøj, rejser fra Himmerland til finalen på Gran Canaria. Inden da er der dog stop i Legoland, hvor deltagerne skal igennem to udfordringer.

På Gran Canaria udfordres deltagerne i undervandsgolf, og så spilles en utraditional form for golf, som man vist skal se, før man tror det, men der står følgende i programmets foromtale:

- Den afgørende runde byder på en helt særlig omgang golf, hvor deltagerne udover at spille golf også må råbe ad modstanderne, stjæle hinandens putter og bytte bold. Det bliver ualmindeligt tæt, inden den dårligste deltager er sendt ud af konkurrencen.

Tosset med golf sendes fredag aften på TV3+ kl. 20 - 21 og genudsendes lørdag kl. 17:15 samt mandag kl. 19.

Nedenfor ses en trailer for aftenens program, og de første afsnit kan ses gratis på TV3play.dk.

NYHEDER

Nyeste blogindlæg

Nyeste blogindlæg