FORE!

Af Henrik Knudsen

Sikke en weekend – og sikke et mesterskab!

13. april - 2010

Sjældent har jeg været så godt underholdt.

Det var vist kun en mere spændende afslutning, der afholder Masters 2010 fra at gå over i historiebøgerne, som ét af de helt store mesterskaber. Fabelagtige golfslag - skønt vejr - smukke omgivelser og en forrygende dyst, der gav den rigtige vinder - også selv om jeg heppede på Westwood. Mickelson var den rigtige vinder.

Dagen efter Masters faldt jeg tilfældigvis over dette skønne vers af den berømte amerikanske sportsskribent Grantland Rice:

For when the One Great Scorer comes

To write against your name,

He marks - not that you won or lost -

But how you played the Game.

Hatten af for Phil Mickelson. Sikke et spil og sikke en udstråling! Og sikke en Gentleman! En værdig mester på alle måder.

Man må også tage hatten af for golfspilleren Tiger Woods. Selv om næsten intet fungerede sluttede han alligevel i top 5. Fire eagles og 17 birdies var det vist. Uden at ramme bolden ordentligt. Tankevækkende!

Men mennesket Woods viste desværre slet ikke det samme format. Der var ganske vist skåret ned på de famøse F-ord, men ellers oplevede jeg ingen forandring. Hans interview med Peter Kostis efter runden viste meget tydeligt, at han har langt igen. Ikke et ord om Mickelson. Ikke et ord om publikum, klubben eller banen eller noget som helst andet end ham selv. Prøv at lytte til Westwoods interview. Det ville falde bedre i Bobby Jones' smag.

Når det så er sagt/skrevet, så må vi nok også erkende, at det faktisk er noget af det, som er med til at gøre ham god. Denne ufattelige fokus på sig selv - og den manglende evne til at acceptere, at man ikke altid kan være bedst. Det er jo nok en del af forklaringen på hans evner med en golfbold.

Men den slags bidrager ikke til at blive et bedre menneske, som han siger, at han gerne vil være. Det er noget også Thomas Bjørn har måttet sande. Og som han har været mand nok til at indrømme. Det bliver interessant at følge fortsættelsen.

Også Bobby Jones kunne opføre sig som et pattebarn og kaste med køllerne i sin ungdom. Men her kunne "Den Store Markør" til sidst vist godt skrive under på, at han spillede spillet, som én af de helt store Gentlemen.

Jeg krydser fingre. 

FORE!

Henrik