Please install minimum flash player 7
Download at www.adobe.com
Danmarks største online golfportal
Tilmeld nyhedsmail

24 juli. Tourskolen, træning og Thailandsture.



Hej alle sammen. Det er ved, at være et stykke tid siden jeg sidst har opdateret min hjemmeside her på teetime.dk. 

Siden sidst har jeg spillet to Kaupthingtour turneringer, Vard/Breinholtgaard (blev nr. 8 efter runderne: 73-70-73 (+3)) og Royal Casino Aarhus Aadal/Mollerup (blev nr. 3 efter runderne: 69-72-69 (-5)) og ECCO III på Hornbæk, hvor jeg blev nr. 4 efter runderne: 67-69-72 (-8). Det langespil er stille og roligt ved at stabilisere sig så jeg kan begynde at slå mere efter flagene igen :o). Så det er med stor optimisme, at jeg tager til de næste par turneringer, som er de to Scanplan turneringer i Sorø og Brønderslev og to ECCO Tour turneringer på Furesøen og i Odense. 

Tourskolen:

Herefter har jeg lidt tid til at se spillet an igen inden jeg tager hul på årets vigtigste turnering: Tour Skolen. Jeg spiller 1. stage på banen i Tyskland, hvis alt forløber som jeg har tænkt mig. Herefter er der så et par måneder til 2. stage som ligger i slutningen af oktober. Jeg har besluttet mig at give Tour Skolen to chancer mere inden jeg tager min fremtid inden for turneringsgolf op til revidering (forhåbentlig nok med den i år). 

Thailandsture i 2008 med FDM: 
Sideløbende med alt træningen og turneringerne bruger jeg også tid på, at hjælpe rejsebureauet FDM med, at arrangere to trænings- og matchture til Thailand i slutningen af januar 2008 (1. tur: afrejse 21. januar og 2. tur: afrejse 4. februar, hvor jeg er matchleder og træner). Er der nogen som ønsker at deltage/høre mere kan I skrive til mig på: k.storgaard@hotmail.com.
 
Træningen:
Ellers drejer det sig om min egen træning den kommende tid. Efter at have været det langespil efter i sømmene er det begyndt at fungere igen og min putting som jeg regelmæssigt holder ved lige i min kælder er på et niveau nu, hvor jeg glæder mig til at putte hver gang for jeg ved at chancerne for at jeg holer er rigtig store :o). Glæden ved putningen er tilbage! 

Jeg håber alle trives med det våde og blæsende vejr her i DK. Ha det godt.
K.h. 

Knud 

Spørgsmål med mere skriv til mig på:
k.storgaard@hotmail.com.

 

 

RUDY Pjoject solbriller