Loading

Skrevet af Henrik Knudsen 09:44 30-04-2012

BLIVER BJØRN SORTEPER?

30. april 2012.

Ryder Cup er stadig seks måneder væk. Alligevel er snakken for længst begyndt. Ikke så meget om dette års opgør, men om hvem, der skal være Kaptajn for Europa i 2014 - og for den sags skyld i '16 og '18.

Problemet er nemlig, at der som sædvanligt nævnes flere kandidater end der 'er plads til'. Det er et ærefuldt erhverv med en masse indbyggede fordele, og mig bekendt er der endnu ingen, der har takket nej.

Traditionen har jo været, at det er major-vindere, der på et tidspunkt - normalt når de er sidst i 40'erne - får tilbudt 'tjansen'. Altså må vi regne med, at Padraig Harrington og Darren Clarke står ret langt fremme i køen. Clarke har dog klart tilkendegivet, at han ikke er klar til 2014.

Selv om der ikke bliver refereret fra de møder, der bliver holdt om den slags, så kan jeg dog huske, at Thomas Bjørn har fortalt, at 'man' (det var vist Stenson, der bragte det op) i stedet for per automatik at se på majorvindere, begyndte at se på hvem, der var den bedste mand til jobbet. Det resulterede i, at Sandy Lyle blev forbigået, og det blev så Monty ved den lejlighed - og nu Olazabal.

Bjørn - ligesom Clarke - har nok ikke opgivet at kvalificere sig til 2014. Og det bringer Paul McGinley på banen. Han har gjort det bemærkelsesværdigt ved Seve Trophy et par gange. Clarke har klart sagt, at han støtter Paul McGinley til at stå i spidsen på Gleneagles om to år.

Hvis man fortsætter den tankegang, så kunne det blive McGinley i '14 - Clarke i '16 og Harrington i '18.

Hov! Hvad blev der af Bjørn? Han vil være næsten 50 år i 2020. Både snakken og tendensen har været, at kaptajnen gerne må være lidt yngre. For ligesom at være mere på bølgelængde med spillerne.

På den anden side, så bliver der næppe tre irske kaptajner i træk. Og jeg vil gætte på, at man vil fortsætte med at vælge den bedste mand til jobbet - og ikke kigge på hvis tur det er.

Jeg tror stadig på Thomas Bjørn som kaptajn - formentlig i 2016.

FORE!

Henrik

Nyeste blog indlæg

Nyeste blog indlæg

Nyeste blog indlæg

Nyeste blog indlæg

Nyeste blogindlæg

Nyeste blogindlæg